Fru Petersens Café i Præstegaden
”Fru Petersens Café” på Almindingensvej vest for den tidligere stationsbygning, Østermarie, er indrettet i den tidligere og ganske statelige Kirkeskole, der stod færdig i 1908. På det tidspunkt var landevejen mod Rønne – gennem Almindingen – Østermarie – Svaneke for længst en kendsgerning, men går vi 50 til 100 år tilbage i tiden, kaldtes denne passage gennem landskabet for Præstegaden.
Den bornholmske betegnelse ”en gade” ude i landskabet betyder fra gammel tid en fædrift, som gårdene anvendte, når deres kreaturer og andre husdyr om foråret skulle hjemme fra gårdene og ud i lyngen, hvor de skulle finde deres føde sommeren igennem. Om efteråret blev dyrene så drevet hjem igen. Præstegaden gik i grove træk fra Præstegården og gårdene i dens nabolag og ud ad lyngen til i det sydlige Aaløse.
Lidt skolehistorie i Østermarie
Østermaries skolehistorie går ca. 200 år tilbage i tiden, men den første skolebygning blev først rejst i 1825. Forud var der lidt dramatik. Den meget velhavende, bornholmsk fødte statsrådinde Marie Kofoed (1760 – 1838) nærede varme følelser for Østermarie, idet hendes afdøde mand var født på Kofoedgård i dette sogn. I begyndelsen af 1820’erne skænkede hun hele 1.000 rigsdaler til påbegyndelse af et skolevæsen og bygning af en skole i Østermarie.
Sognets bønder nægtede imidlertid at yde pligtkørsel af byggematerialer, og først da Højesteret ved dom af den 3. januar 1825 straffede de vrangvillige bønder med bøder, kom der gang i skolebyggeriet. Skolebygningen blev rejst ved Degnegården syd for Østermarie Kirke og stod allerede færdig i løbet af 1825. Skolen kaldtes en degneskole, men betegnedes ofte som Kirkeskolen og benyttedes lige til 1908.
I det første tiår af 1900-tallet gik en bølge af skolebyggeri hen over de bornholmske landsogne. I Østermarie blev bygget og udbygget følgende sogneskoler: Skolen i Præstegaden, Nordre skole, Gadeby Skole og Østre Skole. De tre førstnævnte havde fire klasser, mens den sidste skole kun havde to klasser.
Lidt om Kirkeskolen og dens historie
I 1908 stod ”Den nye Kirkeskole” færdig og blev straks taget i brug. At skolen var sognet kirkeskole markeredes ved, at sognerådet ofrede penge på den dekorative granittavle med et symbolsk billede af Sankt Maria, sognekirkens skytshelgen, omgivet af forskellige ornamentik og anbragt i den pyntelige og iøjnefaldende kvistbygning midt på hovedbygningen langs landevejen.
Førstelærer og amtsskolekonsulent O. A. Nielsen
Embedet som førstelærer på Kirkeskolen blev fra 1913 til årsskiftet 1946/47 beklædt af O. A. Nielsen, der tillige blev udnævnt til Bornholms første amtsskolekonsulent. Til førstelærerembedet på Kirkeskolen hørte – naturligvis – tjeneste i Østermarie Kirke, og O. A. Nielsen var i mange år kirkesnager. Datidens førstelærer på landet var i reglen optaget af tjenstlige pligter alle ugens syv dage.
O. A. Nielsen tilhørte den bekendte bornholmske ”Lauegårdsfamilie” og var historisk interesseret. Han udarbejdede historien om opdyrkningen af Østermarie udmark i den sydlige del af Aaløse. Han beskrev levende, hvordan fattige svenske landarbejdere i sidste halvdel af 1800-tallet indvandrede til Bornholm i hele familier, og hvordan i under enormt slid, arbejdsomhed, nøjsomhed og såvel fysisk som psykisk udholdenhed opdyrkede den genstridige bornholmske højlyng og forvandlede den til agerjord. Efter dem kaldtes den sydlige del af Aaløse i mange år for Ny-Sverige. Fra de landbrugsejendomme, der rejste sig på den nyopdyrkede jord, kom mange af Kirkeskolens senere elever.
Amtsskolekonsulent O. A. Nielsens interessante artikel kaldte han ”Blade af Østermarie Udmarks Historie”, og den er trykt i Bornholmske Samlinger, 28. bind, 1942.
Østermarie Centralskole assisteret af Kirkeskolen
Ifølge den gamle kommune inddeling, der eksisterede indtil den 31. marts 1970, var Østermarie et af de største og folkerigeste sogne på Bornholm. Sognerådet ville gerne markere Østermarie som et af de sogne, der fulgte med tidens udvikling, og så burde man bygge en centralskole og nedlægge de små og nedslidte sogneskoler.
Da Bornholm kommer lidt til kræfter efter Anden Verdenskrig, gik en bølge hen over Bornholm med opfordring til at centralisere skolevæsnet på landet. Ideen fængede i Østermarie Sogneråd, og man igangsatte et stort skolebyggeri på Almindingensvej mellem selve byen og Kirkeskolen.
Den 23. august 1955 startede elever og lærere m. fl. i den næsten færdige nye skole, som imidlertid var blevet for lille, allerede mens den blev bygget. Man påbegyndte byggeriet af en skole beregnet til syv klasser, men så fik man ambitioner i Østermarie, og under byggeriet vedtog man, at centralskolen også skulle rumme en mellemskole med fire klasser, og en realafdeling. Man havde stor pladsmangel fra første skoledag. Skolen fik det officielle navn ”Østermarie Folke- og Realskole”.
Sognerådet fik ikke råd til at nedlægge Kirkeskolen. De to store gammeldags skolestuer med store kakkelovne, der have betjent de fire klasser hver anden dag siden 1908, skulle nu bruges til de yngste klasser, og lærerboligerne skulle også stadig anvendes.
Så sent som i sommeren 1958 blev de gammeldags kul- og koksfyrede kakkelovne udskiftet. Under Anden Verdenskrig var der rimeligvis blevet fyret med tonsvis af tørv i dem. Nu blev der installeret oliefyr og centralvarme i Kirkeskolen, men de gammeldags lokummer i sidebygningen blev benyttet frem til Kirkeskolen lukkede i 1966.
Forvandlingen fra Kirkeskole til Fru Petersens Café
Østermarie skolevæsen gjorde brug af Kirkeskolens lokaler til året 1966, hvorefter bygningerne blev overtaget af Bornholms Amtskommune, der anvendte dem til undervisning og dagpleje af handicappede børn og unge lidt ind i 1980-erne. Herefter overgik bygninger til privat eje, og i et antal år var der i lokalerne en interessant antikvitetshandel. Efter dennes ophør købte Fru Petersen den gamle skole, hvor hun i 1996 indrettede ”Fru Petersens Cafè”, som vi stadig kender den i dag.
I lokaler findes en interessant samling af ældre møbler, ældre billeder og pyntegenstande, ældre huskeråd og ældre køkkenredskaber, så interiøret minder meget om det ”klunkehjem” fra slutningen af 1800-tallet, som findes på Nationalmuseet.
H. V. Jørgensen
